Som det bliver fremhævet her på bloggen, er der en lang række problemstillinger forbundet med crowdsourcing. Dog mener den specialestuderende i International Virksomhedskommunikation, Jacob Høffer Larsen (JHL), at der er et stort fremtidigt potentiale i fænomenet, ikke mindst fordi det er skræddersyet til nutidens organisationsopbygning. I sit speciale, som udformes i samarbejde med konsulentvirksomheden Socialsquare, ser JHL blandt andet på, hvordan crowdsourcing forholder sig til forskellige organisationsteoretiske paradigmer. Inspireret af hans materiale fra http://socialsquare.dk/2011/02/11/crowdsourcing-i-et-organisationsteoretisk-perspektiv/ vil jeg fokusere på de helt overordnede forskelle mellem modernistisk og postmodernistisk organisationsteori, da dette kan være med til at forklare, hvorfor crowdsourcing fænomenet først for alvor er dukket op i de senere år.
JHL ser på sammenhængen mellem organisation og omverden, da det er disse to størrelser, som bliver forbundet ved crowdsourcing. I den modernistiske organisationsteori er der et skarpt skel mellem organisation og omverden på trods af, at der jo uundgåeligt foregår en interaktion mellem dem. I organisationen skelnes der imidlertid også skarpt mellem intern og ekstern kommunikation. I denne såkaldte bureaukratiske organisationsstruktur, synes crowdsourcing umiddelbart ikke relevant, da stort set al innovation foregår inden for lukkede rammer. Dog fremhæver JHL, at crowdsourcing til en vis grad alligevel vil kunne bruges i en sådan situation, eftersom organisationen bliver nødt til at holde sig orienteret om omverdenen og markedet for at klare sig mod konkurrenterne. Crowdsourcing rummer et element af markedsundersøgelse, da det kan bruges til at forstå forbrugernes ønsker, for eksempel gennem fokusgrupper, som da også har været anvendt i mange årtier.
Den postmodernistiske organisationsteori er meget anderledes og rummer da også en grundlæggende kritik af modernismens bureaukratiske organisation. I postmodernismen nedbrydes grænserne både i og omkring organisationen, hvilket medfører en løs netværksstruktur, hvor organisation og omverden flyder sammen. Denne ændring må i høj grad ses som et resultat af internettet og i særlig grad de mange sociale web 2.0 teknologier, der blandt andet giver nye vilkår for ressourcedeling. Forbrugerne får lettere ved at få indflydelse og bidrage til innovation, hvilket mange af dem da også benytter sig af, og organisationerne gør klogt i at følge med udviklingen for at tilfredsstille forbrugerne, som sidder med magten. I den forbindelse opstår der også en ny og ændret forståelse af marketing og branding. Det traditionelle push-marketing, der bygger på det forældede magtforhold mellem organisation og omverden, bliver skrottet til fordel for en række nye tiltag, hvor organisationen gøres mere transparent, og brugernes bidrag er i fokus. Og det er så her, at crowdsourcing bliver rigtig interessant og brugbart. Arbejdsopgaver, der tidligere var interne, åbnes op, hvilket i mange tilfælde har ført til brugbare og spændende resultater. Dog påpeger JHL, at crowdsourcing bør anvendes i forskellige former og grader alt efter den enkelte organisations situation. Det behøver ikke altid dreje sig om innovation, det kan for eksempel også udmønte sig i mere åbne brugerundersøgelser. I hvert fald kan det tyde på, at crowdsourcing er vejen frem, hvis man vil være en konkurrencedygtig organisation i nutidens samfund.
Jeg synes, det er interessant at få et teoretisk indblik i de nutidige, gunstige forhold for crowdsourcing. Dog har gennemgangen kun været overfladisk, og det kunne være rigtig spændende at samle noget mere information om den omtalte udvikling. Historiske fakta, teoretiske begreber og andre spekulationer om crowdsourcings opståen i nutidens samfund er meget velkomne!
