Kort fortalt kan crowdsourcing siges at være en måde, hvorpå virksomheder kan udlicitere opgaver til masserne (deraf crowd) i stedet for at lade få professionelle eksperter klare opgaven. Dette kan eksempelvis være problemløsningsopgaver, design af nyt logo eller hjælp til markedsføring. Man lader således folket om at komme med løsningsforslag, råd og idéer. Typisk vil opgaven knytte sig til en konkurrence, således at kun vinderen modtager belønning for sit arbejde.
Jeff Howe var en af de første til at definere begrebet crowdsourcing i sin artikel i Wired magazine i juni 2006. Her beskriver han blandt andet den vigtige betydning af, at der er tale om en åben forespørgsel til en udefineret gruppe, hvorfor netop de mennesker, der er bedst til at løse en bestemt type opgave og har de friskeste idéer kan blive samlet. Dette er for eksempel tilfældet på siden InnoCentive, hvor mennesker der især ved noget om kemi og biologi er samlet i et online kollektiv. Således kan firmaer henvende sig på dette site, hvis de har problemer med en opgave af denne type.
Umiddelbart lyder dette crowdsourcing fænomen altså som en fed fidus for virksomhederne, i og med de sparer udgifter til for eksempel reklamebureauer ved at lade brugerne/kunderne have indflydelse på nye tiltag. Udover de klare økonomiske fordele får virksomheden derved også indsigt i brugernes ønsker og behov.Så spørgsmålet er hvilke ulemper, der kan være ved denne nye type outsourcing? Er det eksempelvis et problem, hvis respondenterne deltager på grund af pengepræmier i stedet for reel lyst og interesse? Og kan crowdsourcing i visse tilfælde grænse til brugerudnyttelse?
Crowdsourcing er helt sikkert en smart, og måske billigere??, måde at udnytte resourcer på, har dog fundet denne artikel som lister 5 grunde til hvorfor crowdsourcing er/kan være en dårlig ide. http://socialmediatoday.com/SMC/161945 - blandt andet kan det være et problem at anvende crowdsourcing hvis det problem der skal løses, eller opgaven, er af meget kompleks art og kræver ekspertviden (i så fald vil crowden der er i stand til at løse det pågældende problem i hvert fald meget lille - og i den forbindelse kunne crowdsourcing godt være irrelevant). Artiklen linker desuden til andre artikler, herunder denne her: http://www.forbes.com/2009/09/28/crowdsourcing-enterprise-innovation-technology-cio-network-jargonspy.html - som jeg finder ret interessant, da forfatteren bag, Dan Woods blandt andet hævder at der ikke rigtig findes "rigtig" crowdsourcing. Som han siger: "Crowds don't innovate--individuals do".
SvarSletDa jeg læste Dittes indlæg blev jeg klar over at jeg faktisk selv en del af et ”crowd” på facebook. En ven er i gang med at starte et IT-firma op. Han har derfor samlet en gruppe venner som han mener har lige netop de kvaliteter der kan gøre, at dette firma bliver en succes – hvori han åbenbart mente at jeg var. Der har altså været mennesker inde over dette ”crowd” med forskellige sociale tilgangsvinkler og faglige baggrunde. Jeg har givet min mening til kende om blandt andet et slogan, layoutet på hjemmeside og tekster til diverse medier. Altså kan man også ved hjælp af sociale medier, som Facebook, benytte sig af sit netværks meninger til en bredere forståelse af brugernes behov og i sidste ende forhåbentlig et bedre produkt. I dette tilfælde er der dog ikke tale om en præmie for de bedste meninger, som Ditte skrev ofte var en mulighed, her er der dog snarere tale om en vennetjeneste.
SvarSletEn anden måde at få fat i de helt rigtige mennesker på, er via Amazons Mechanical Turk (https://www.mturk.com/mturk/welcome). Amazons service hjælper firmaer til at finde de mennesker som bedst egner sig til løsningen af problemer som en computer ikke kan være behjælpelig med. Paula Whitla, fra Lingnan University, beskriver i sin research af crowdsoucing fra 2009, at der tegner sig et billede af at det primært er små firmaer der benytter sig af firmaer som dette og dermed befolkningens ekspertiser (http://www.cmr-journal.org/article/viewFile/1145/2641). Hun skriver at dette er tilfældet på grund af de mindre firmaers begrænsede økonomiske ressourcer – hvilket da også giver meget god mening. Hvis man ikke har så mange penge at gøre godt med, er en god måde at få nye inputs til firmaet på gennem crowdsourcing. Da det endnu ikke er den mest udbredte måde hvorpå firmaer kan skaffe ekspertise er det derfor ikke alle firmaer der vil gøre brug af denne teknik. Større firmaer der har råd til professionel fagkyndighed gør stadig brug af denne. Dette gør sig måske gældende fordi det ikke er alle menneskers meninger der er lige værdigfuld – man kan risikerer at få tilbagemeldinger der er det rene nonsens. Jeg ser dette som værende en af problematikkerne for crowdsourcing.
Først: Super interessant indlæg og supper fede kommentarer!
SvarSletMed udgangspunkt i følgende artikel: http://www.crowdmanage.com/crowdsourcing/crowdsourcing-risks/, vil jeg belyse nogle af de negative ting ved crowdsourcing.
Artiklen kombinerer to interessante emner netop, overvågningssamfundet og crowdsourcing. Der beskrives, hvordan firmaer udliciterer deres ”dirty work” til alle og enhver på internettet, således at Hr. og Fru. Jensen i princippet kan sidde og afsløre mistænksomme mexicanere på over den mexicansk-amerikanske grænse. Kort fortalt har politikere i Texas besluttet, at sætte overvågningskameraer op hele vejen langs grænsen og så er, der ellers live streaming til fri afbenyttelse. Håbet er selvfølgelig at mindske immigrationen til Amerika, men alligevel sidder jeg tilbage med følelsen af at en masse hurtigt kan gå galt.
Eftersigende skulle idéen være blevet videreført til England, hvor folk tilmed bliver belønnet for at sidde og afsløre butikstyve. Ligeså har det iranske styre nogenlunde samme koncept, hvor folk kan sidde og udpege oprører på demonstrationsbilleder, igen med en form for belønning som gulerod. Umiddelbart er det jo en fin fidus, hvor alle med en indre Sherlock Holmes kan få udlevet deres lyster, men som jeg ser det er der 4 store kritikpunkter.
1. For det første kunne det tænkes, at denne tendens kan være med til at udvikle et koldt og kynisk samfund, hvor folk er villige til at stikke potentielle uskyldige udelukkende for, at modtage en belønning/løn etc.
2. Frygten ved at føle sig overvåget kan lede til, at folk udvikler en mistænkelig adfærd – udelukkende pga. frygten for at blive gjort til kriminel - for hvad er egentlig normal adfærd?
3. Uden nogen som helst begrænsning for, hvem der kan side og ”buste” folk, kan man risikere at dem der buster de kriminelle er mindst lige så kriminelle/ perverterede etc.
4. At overvågningskameraernes placering bliver kendt, kan måske give kriminelle en fordel når kriminelle handlinger skal udføres.
Hvor er det dejligt med god aktivitet på bloggen – tak for det :D
SvarSletJeg tror i alle har ret i, at der kan være en del ulemper ved crowdsourcing. Især må jeg sige, at Simones eksempel er noget af en øjenåbner, der grænser til det ekstreme. På baggrund af det må man indse, at der er STOR forskel på hvordan crowdsourcing anvendes. Dermed også sagt, at der er stor forskel på hvad en given ”crowd ” får ud af at deltage. For mig at se må den rette motivation til at hjælpe et firma først og fremmest være interesse for temaet/opgaven, da dette formentlig også vil sikre en højere kvalitet i besvarelserne.
Ud fra mit synspunkt er siden Threadless.com et eksempel på en optimal måde at anvende crowdsourcing på. På dette site kan kreative mennesker indsende deres T-shirtdesigns, hvorefter kunderne stemmer på de bedste af disse. De højst rangerede designs bliver herefter trykt og kunderne kan nu købe dem! Designerne af de trykte T-shirts modtager herefter et beløb for deres arbejde. På denne måde er firmaet sikre på, at der vil være salg i deres T-shirts samtidig med, at de sparer udgifter på at have designere ansat. En helt tredje fordel er, at brugerne føler sig involverede idet de selv har været med til at stemme. Som beskrevet i denne artikel (http://www.inc.com/magazine/20080601/the-customer-is-the-company.html) skrider dette imod de mest basale principper for forretning, nemlig at de ansatte laver produkter og brugerne køber dem. En side som Threadless.com slører altså grænserne mellem hvem der er producent og hvem der er forbruger. En betragtning som forekommer mig interessant og som vel egentlig må være gældende i mange tilfælde hvor crowdsourcing er anvendt. Artiklen taler således om, at ”The Customer is the Company” og så kan det vel næsten ikke gå galt?
Som sagt er jeg enig i, at der kan være store ulemper ved crowdsourcing. Dog må det hele ses i forhold til konteksten. Således er der selvfølgelig forskel på om fænomenet bruges i forbindelse med overvågning eller T-shirt salg. Min pointe med at introducere Threadless er således at illustrere et tilfælde hvor metoden lader til at komme både virksomhed, crowd og kunde til gode.
Crowdsourcing er et nyt og spændende fænomen, som kan betragtes ud fra flere vinkler. I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i en etisk tilgang til det.
SvarSlet”Crowdsourcing er en smule uetisk, da køberen vil profitere fra en andens arbejde uden at skulle betale for de. Dog i de fleste tilfælde vil leverandører være glade for at se deres arbejde blive brugt, deres billeder bliver offentliggjort og deres artikler vist på hjemmesider eller i blade”. Sådan skriver forfatteren af artiklen ”Outsourcing som en måde at skære omkostningerne ned” fra hjemmesiden: http://www.gotocld.com/da/outsourcing-som-en-made-at-skaere-omkostningerne-ned-MTAzNzE.html
Som det ses af ovenstående tekst, kan det i forhold til normativ etik diskuteres hvilke handlinger inden for crowdsourcing, der er korrekte og hvilke, der er ukorrekte i forhold til brugeren.
Ifølge Kant er det uetisk korrekt at anvende andre udelukkende som et middel til at udføre en handling. (Oehrstrøm, Peter, side 30)
Taget Kant og normativ etik i betragtning kan man da ikke betragte det som ukorrekt, når en virksomhed benytter sig af brugerens ideer og arbejde med det formål at spare/tjene penge, idet brugeren da blot anvendes som et middel til udførelse af handlingen?
Bliver det gjort til en korrekt handling blot i kraft af, at brugeren bliver lovet en præmie som tak for hjælpen? Næppe. Hvis målet med crowdsourcing er, at virksomheden vil spare/tjene penge, da vil brugeren blive anvendt som middel til at udføre denne handling og ikke som en del af målet.
For at gøre udnyttelse af brugerens ideer/arbejde i forbindelse med crowdsourcing til en korrekt handlig, skal brugeren være en del af målet – men hvordan kan man sikre sig, at brugeren er en del af målet? Er der for virksomhederne overhovedet penge i at gøre brugeren til en del af målet, eller handler det ikke blot om indtjening og profit? Hvor går grænsen?
Et andet vigtigt perspektiv er, hvorledes brugeren bliver informeret om virksomhedernes brug af vedkommendes ideer/arbejde i forbindelse med crowdsourcing. For at undgå uetiske handlinger er det nemlig vigtigt, at brugeren har mulighed for at give sit samtykke.
Spændende indlæg & kommentarer!!!
SvarSletDet er en god ide at brugerne kan inspirerer til forskellige løsninger. Det giver mening at inddrage brugerne, så man I fællesskab kan forstå et eventuelt problem og sammen udbedre dette. Ved at inddrage brugeren kan der opstå nye måder at anskue tingene på. Ved at have brugeren er involveret i en eventuel designfase er det nemmere at anskueliggøre hvad som er den bedste løsning til brugeren. Som det også er blevet nævnt på de andre blogs er om det ikke er udnyttelse af kloge hjerner, når de ikke bliver belønnet med noget? Dette kan virkelig godt diskuteres, for på den ene side er det jo op til den enkelte bruger om de vi bidrage og på den anden side - at få frataget sin ide kan måske virke som et problem for forbrugeren.
En undersøgelse viser noget spændende. En belønning hæmmer deres performance. Se linket her http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc