”The king of crowdsourcing”, også kendt som Jeff Howe, har, som Ditte gør opmærksom på, givet den gængse definition af begrebet, der lyder: ”The act of a company or institution taking a function once performed by employees and outsourcing it to an undefined (and generally large) network of people in the form of an open call” (http://crowdsourcing.typepad.com/cs/2006/06/crowdsourcing_a.html). Imidlertid kan jeg ikke lade være med at tænke på om, sandheden ikke er større og dybere end det? Når jeg umiddelbart hører ordet crowdsourcing, forbinder jeg det med en lang række aktiviteter inden for web 2.0 teknologi. Her er det jo netop blevet muligt for masserne (crowd) at dele information og ressourcer med hinanden (sourcing), vel at mærke på en hurtig og ubesværet måde. I den forbindelse vil jeg gerne henvise til en bredere definition af crowsourcing-begrebet, som cand.merc. Daniel Bæk giver på bloggen http://www.nodes.dk/blog/crowdsourcing-af-design-og-vores-logo/. Her forklarer han, at crowdsourcing grundlæggende vil sige, at et problem lægges ud til en gruppe, der så kan byde ind med diverse løsningsmuligheder. Jeg synes, denne definition har en fordel ved at rumme bruger-til-bruger-indhold, samt brugerinteraktion, frem for blot at fokusere på ekspert/autoritet-bruger-forholdet, som Jeff Howe gør det. Et underholdende eksempel på crowdsourcing inden for den brede definition er den unge amerikaner Brian, der – som han selv udtrykker det - valgte at crowdsource sit datingliv i en periode (http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=2JGB6ULhjZ0). Målet var 30 dates på 30 dage med 30 forskellige piger. Til formålet oprettede han hjemmesiden www.datingbrian.com og anvendte desuden diverse sociale medier. Alle interesserede kunne være med til at vælge hans dates, følge med i dem og i det hele taget få indflydelse på alt fra restaurantvalg til tøjvalg. Hvis vi vender tilbage til følgerne af den brede definition vil også debatfora som Jubii Debatforum, hvor der vendes problemstillinger om alt fra kaffevalg til bilkøb, tælle med som crowdsourcing. Jeg skal gerne indrømme, at jeg selv ofte nyder godt af at kunne bruge de mange ressourcer, som andre ganske almindelige danskere gør tilgængelige på internettet. Her tænker jeg bl.a. på anmeldelser af restauranter og film. Dog er vi lige pludselig derude, hvor ressourcedelingen ikke tager udgangspunkt i et konkret problem, men nærmere ren interessedeling – og er det så crowdsourcing? Hvor går grænsen for, hvad man kan putte ind under begrebet? Er det naivt at forstå det som deling af massernes ressourcer i bred forstand? Måske er det bare nemmest at holde sig til Jeff Howes smallere definition?
Crowdsourcing skal ikke bare anses som en virksomheds problemstilling sendt ud til forbrugeren. Som du selv siger Lisa, er sandheden meget større og dybere end som så (!!).
SvarSletJeg synes ikke, at der er behov for at gå tilbage til Jeff Howe’s smalle definition. For i den sidste ende ér Wisdom of the Crowds jo bare interessedeling. Vi lever i en tid, hvor vi med et klik på Google kan få svar på alverdens spørgsmål. Her er diverse Web 2.0 platforme et udmærket supplement til Google. Med f.eks. en hurtig mikroblog på Twitter, kan man rette et spørgsmål til massevis af mennesker, og hermed få et bredt og varieret udvalg af svar.
James Surowiecky argumenterer for dette fænomen, i og med at en stor forsamling af mennesker har en bedre forudsætning for at komme med et kvalificeret svar end én ekspert. Vil man ikke hellere se en film godkendt af flere tusinde, end en som én enkelt filmanmelder har anmeldt for Politiken? (E-læring på Web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnson, s. 163ff.)
Kvalitetsspørgsmålet er nu med Web 2.0 flyttet over på brugernes halvdel. Det er dog vigtigt at kunne forholde sig kritisk til de oplysninger, man finder på nettet. For som du selv spørger, hvornår er det bare interessedeling? Hvordan skal man sortere i alle de kvantitative data man ofte får i forbindelse med crowdsourcing? Under afsnittet Kvalitet og kvalitetssikring på Web 2.0 i bogen E-læring på Web 2.0 svarer de på dette ved at bruge IMDb som eksempel. Her er det vigtigt ikke altid at tage en rating for pålydende. Det er nødvendigt at forholde sig til netop de brugere, der har forårsaget den givne rating. ”I hvor høj grad er disse brugere repræsentative for mig og mine formål?” Altså, i hvor høj grad vil jeg mene det samme som dem. Når man rater en film på IMDb gemmes blandt andet alder og køn på alle, der afgiver raten. Det er derfor muligt at gå ind og vurdere, hvorvidt brugerne, der har ratet denne film, stemmer overens med ens egne interesseområder.
Her ses derfor en god løsning på, hvordan man bruger crowdsourcing, men samtidig kan redigere i løsningsmulighederne. Web 2.0 platformen IMDb giver brugeren mulighed for at vurdere indholdet af den viden der deles, og brugeren kan dermed vælge ud fra og sammenligne interesser. (E-læring på Web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnson, s. 163ff.)
Crowdsourcing. We are smarter than me!
I forhold til hele denne diskussion om crowdsourcing er det for mig at se også værd at inddrage begrebet om viral markedsføring. På flere områder støder betydningen af de to begreber nemlig sammen og bliver anvendelige i et samspil.
SvarSletKort sagt er ideen med viral markedsføring at markedsføre og sprede kendskabet til et givent produkt gennem brug af sociale medier. Her er intentionen, at brugerne skal få lyst til at sende reklamevideoer eller andet videre til deres venner og bekendte og dermed markedsføre det givne produkt. Det er en både effektiv og billig måde for virksomheder at markedsføre sig på.
Jeg ved godt at de to begreber ikke beskriver det samme, men jeg synes alligevel, at de to metoder ligger tæt på hinanden og benytter sig af flere af de samme værktøjer og metoder. Måske kan crowdsourcing være et nyttigt værktøj at benytte sig af i den virale markedsføringsproces. Ved at lægge det ud til brugerne at vurdere og beslutte hvad der er relevant og aktuelt for dem inddrages de i processen helt fra den spæde start i processen, hvilket kan virke motiverende for den videre spredning af produktet.
Jeg tror derfor, at den bredere forståelse af crowdsourcing er mere beskrivende for hele ideen om at benytte sig af masserne og dermed også kan indeholde aspekter af den virale markedsføring på sociale medier.
Kommentaren er skrevet med denne wiki som inspiration: http://beta.wikiversity.org/wiki/Social_Media,_Viral_Marketing_and_Crowdsourcing#Social_Media.2C_Viral_Marketing_and_Crowdsourcing_-_a_Short_Summary_and_Analysis
God søndag!!